|
Laserbehandlingen foregår oftest ambulant. Øjenlægen benytter en spaltelampe med påsat laserudstyr (figur Laserbehandling af en diabetespatient. Laserlyset placeres præcist gennem en "øjenlinse" efter dråbebedøvelse). Med stor nøjagtighed kan kortvarige glimt af laserlyset placeres i små områder på nethinden. I disse små områder påvirkes cellerne ved hjælp af varme og omdannes til pigmentvæv. Der findes endnu ikke medicin, som kan stoppe de diabetiske forandringer i øjets nethinde. Derfor anvender øjenlægen laserlys til at begrænse og bremse udviklingen af karforandringer i nethinden. Laserbehandlinger er meget effektive hos de fleste diabetikere, men kan ikke altid forhindre synssvækkelse. Laserbehandlingen kan bruges i små områder, hvor der er begyndt at komme proliferative forandringer. Laserspor stopper dannelsen af nye blodkar. Hvis der findes områder med utætte blodkar, kan laserpletterne lukke disse dårlige blodkar og stoppe udsivninger af væske og blødninger. Denne behandling benyttes i centrum af nethinden (makula), hvor laserspor placeres omkring centrum og lækker utætte kar. Ofte kan det være nødvendigt at behandle større dele af nethinden, hvor der findes dårlig blodcirkulation med nydannede blodkar (proliferationer). Laserspor placeres på en særlig måde i et bredt ringformet område i den ydre del af nethinden (figur 12). Behandlingen foretages over 2 - 3 gange og oftest placeres 2000 - 3000 laserspor.
RETTIDIG BEHANDLING REDDER SYN! Der er elevator i bygningen Bestil tid Telefontid: kl. 9.00 – 15.00 Tlf.: 39 64 23 22 Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|
| Senest opdateret: Mandag, 21. november 2011 19:08 |
Hovedmenu
Behandlinger
Skrevet af Niels Vesti Nielsen




Inden laserbehandling påbegyndes, må øjenlægen foretage grundige undersøgelser af nethinden. Med et specielt fotoudstyr kan nethinden fotograferes og alle blodkar nøje vurderes. Der indsprøjtes et gult farvestof i en blodåre i armen. Når dette farvestof med blodcirkula-tionen passerer gennem øjets blodkar, foretages en serie fotografier af nethinden. Denne undersøgelse (fluorescein angiografi) giver øjenlægen vigtige oplysninger om, hvor laserbehandlingen skal foretages.
Figur 11. Laserterapi, hvor laserspor er lagt tæt på centrum. Fedtstoffer og hævelse er svundet.
Figur 12. Udvidet laserterapi (panretinal), hvor laserspor også placeres perifert for nethindens center.