Overlæge Vesti Nielsen

Hvad er gammelmandssyn (presbyopi)
PDF Udskriv Email
Skrevet af Niels Vesti Nielsen

Ved 45-50-årsalderen begynder de fleste at mærke, at det bliver vanskeligere at se på kort afstand. Vi tvinges til at holde avisen eller bogen ud på afstand og armene kommer til at virke som om de er lidt for korte. Det kaldes gammelmandssyn eller presbyopi.

Årsagen til gammelmandssyn skal findes i øjets linse, der med tiden bliver mindre fleksibel. Øjets smidighed bliver mindre og linsens tykkelse kan ikke i samme grad som tidligere tilpasse sig forskellig afstand. For en person med normalt syn betyder det, at øjet ikke længere kan fokusere på nært hold, men derimod ser udmærket på lang afstand.

For at kompensere for dette bruges læsebriller, og jo ældre man bliver, jo stærkere skal de være. En person, der er lidt nærsynet i udgangspunktet, kan derimod gradvist læse uden briller, selvom linsen er blevet mere usmidig, men har stadig brug for briller for at se på lang afstand. Er man mere nærsynet har man brug for læsebriller eller briller med flere styrker – såkaldte progressive glas eller bifokale briller.

Hvis man foretrækker slet ikke at bruge briller er det muligt at gennemgå en multifokal linse operation. Ved en multifokal linse operation skiftes den naturligt ældede linse ud med en kunstig , plastlinse, som giver et godt syn på både kort og lang afstand.

 

RETTIDIG BEHANDLING REDDER SYN!

Der er elevator i bygningen

Bestil tid

Telefontid: kl. 9.00 – 15.00

Tlf.: 39 64 23 22

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Jægersborg Allé 14 - 2920 Charlottenlund

Senest opdateret: Mandag, 21. november 2011 19:12